Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar  på nogle af de spørgsmål, som vi oftest får fra vores seere. Skulle du have yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

1. Hvordan kan jeg se nabolandskanalerne?
2. Hvordan får jeg danske undertekster på nabolandskanalerne?
3. Hvor kan jeg se, hvilke programmer der sendes med danske undertekster?
4. Hvad skal jeg gøre, hvis mit tv-signal forsvinder?
5. Hvad betaler jeg for at kunne se nabolandskanalerne og de øvrige Verdens TV-kanaler?


1. Hvordan kan jeg se nabolandskanalerne?

Svar: For at kunne se nabolandskanalerne, skal din tv-distributør (f.eks. YouSee, Stofa eller din lokale antenneforening) tilbyde kanalerne i sine tv-pakker.

Copydan Verdens TV er ikke en teknisk distributør, som kan levere kanalerne hjem i din stue. Copydan Verdens TV håndterer de ophavsrettigheder, der er forbundet med tv-kanalerne, og hjælper på den måde din tv-distributør med let og enkelt at få mulighed for at distribuere tv-kanalerne til dig. 

 2. Hvordan får jeg danske undertekster på nabolandskanalerne?

Svar: For at få danske undertekster på dine nabolandskanaler skal du modtage dit tv-signal fra en tv-distributør som for eksempel YouSee, Stofa eller din lokale antenneforening. Hvis din tv-distributør tilbyder servicen med danske undertekster, vil de automatisk komme frem på din skærm, når du ser de programmer, der sendes med danske undertekster.

Hvis du modtager dit tv-signal via din egen parabol, kan du desværre ikke se de danske undertekster på nabolandskanalerne. Ligeledes kan du desværre ikke modtage nabolandskanalerne med hverken Canal Digital.

3. Hvor kan jeg se, hvilke programmer der sendes med danske undertekster?

Svar: Via vores TV-guide på nabolandskanalerne.dk kan du nemt få et overblik over, hvilke programmer der er tekstet på dansk. Udover at fremhæve de programmer, der sendes med undertekster, kan du også bede guiden om at fremhæve dine yndlingsgenrer såsom ’Fakta’, ’Film’, ’Fritid’ ’Kultur’, ’Musik’, ’Nyheder’, ’Politik’, ’Serier’ og ’Show’. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrevet, der udsendes en gang om ugen med tip til spændende tv-oplevelser de kommende syv dage.

4. Hvad skal jeg gøre, hvis mit tv-signal forsvinder?

Svar: Copydan Verdens TV håndterer alene ophavsrettigheder for tv-kanalerne, og leverer altså ikke tv-kanalerne rent teknisk. Det er din tv-distributør, der leverer dit signal til dit fjernsyn, og du bør derfor kontakte din distributørs kundesupport.

5. Hvad betaler jeg for at kunne se nabolandskanalerne og de øvrige Verdens TV-kanaler?

Svar: En husstand betaler ca. 90 øre om måneden for hver af nabolandskanalerne eller de øvrige Verdens TV-kanaler. Betalingen til Verdens TV dækker brugen af ophavsret i tv-kanaler. Verdens TV er en non-profit forening, og betalingen til foreningen går til kunstnere og øvrige rettighedshavere, der står bag tv-kanalen. Pengene indgår i vidt omfang i nye produktioner, så der kan produceres nyt tv.